I 1988 var vi et meget stort uddannelseshold. 18 personer havde meldt sig ind i Tommerup Svømmeklubs Sportsdykker-afdeling.

Claus Jepsen var vores instruktør og Klaus vores hjælpeinstruktør. Vi havde en forrygende sæson. Vi mødtes hver onsdag aften fra 20.00-21.00 i et kælderlokale på Tallerupskolen, som var dykkerafdelingens. Der havde vi teori.

Så gik vi over i svømmehallen og praktiserede i nærmest frømandskorpsstil i det store bassin fra 21.00-22.00. Kirsten og Bolette var de eneste i damernes afdeling, så da herrernes sauna altid var fuld, lokkede vi Keld ind i vores. Bagefter gik vi tilbage i kælderlokalet på Tallerupskolen for at få nogle røde pølser og en øl.

I kælderen under svømmehallen var vores kompressorrum.

Da 11 i marts 1989 var klar til det kolde vand i Lillebælt efter bestået teoriprøve og bestod de hårde prøver inklusiv kutterture, sluttede vi af med en festlig tur i biografen, hvor dykkerfilmen ”The deep blue” netop spillede.

Nogle af os blev oven i købet samme sæson bestyrelsesmedlemmer i dykkerafdelingen, og nu opstod der med de mange nye entusiastiske dykkere en interessemodsætning til klubbens andre medlemmer, som var meget entusiastiske undervandsrugbyspillere og derfor skulle bruge en masse af klubbens penge til transport til alle deres kampe.

Hver gang vi havde suttet vores flasker tomme for luft i Lillebælt, skulle vi til kælderen under svømmehallen i Tommerup for at fylde dem igen. Så da mange af os boede i Assens begyndte vi at snakke om en kompressorklub i Assens. Men Claus Jepsen, som altid har haft ild i røven og som boede i Thorøhuse ligesom Keld og Bolette, som sammen med Henrik Vejsgaard og Kirsten var blandt de nye, overtalte os til at starte vores egen dykkerklub.

14. september 1989 holdt vi stiftende generalforsamling på Borgerskolen i Assens. Carl Aage var dirigent. Claus blev valgt til formand og Keld til næstformand. Nogle få år senere blev Keld formand, Kirsten kasserer, mens Bolette lavede klubblad og Henrik Vejsgaard og Klaus var materielansvarlig.

Vores første klublokale med kompressor var i den lukkede mel-mølles tilskoddede og forladte kontorlokaler ved Sdr.Ringvej. Alle møder foregik bag de tilskoddede vinduer og især kan jeg huske toilettet, som kun virkede med medbragt vand i dunke. Der var elektrisk lys og vi skyndte os at pynte med plakater, dykkerflag og andre dykkerting. Det hele virkede som en spionfilm.

Senere, da mel-møllen skulle sprænges i luften, fik vi lokalet bag biografens lærred, som var i to etager. I underetagen var kompressoren med tovværk og tønder og grej. Ovenpå var de medbragte udrangerede møbler fra melmøllen. Der var altid koldt, kan jeg huske, og når biografen spillede, måtte vi ikke fylde flasker eller støje. Det mindede om Anne Franks familie gemt i baghuset i Amsterdam under 2. verdenskrig. Bestyrelsesmøder og andre møder holdt vi i kulturhuset i biografens højre indgang og mange gode fester og julefrokoster er blevet holdt der.

Men så begyndte tankerne om Assens Søsportscenter at tage form. Poul Bertelsen, formand for Assens Roklub og Keld Mogensen, formand for Assens Dykkerklub arbejdede sammen med Assens Surferklub, Assens Sejlklub og Assens og Omegns Sportsfiskerforening. I april 1996 stod søsportscentret færdigt efter 3 års intenst arbejde med Assens kommune og Lokalefonden som financierer. Det var en stolt dag og det første center af sin art i Danmark.

Assens havde fået sit svar på Sidney-operaen med Lars Møller-Christensen som arkitekt. Og vi valgte klublokalet med udsigt mod både Assens Marina og Lillebælt. Og så skulle vi jo have et grejrum, så vi kunne komme ud med en båd.

Henrik Vejsgaard, Per Johannesen, Klaus, Jesper Thamm, Carl Aage, Jack, Jens Michael, Poul Skovsende, Finn Larsen, Poul Peter, Keld, Kirsten og Bolette har hver især gjort en indsats for Assens Dykkerklub i de første mange år.

Vi ”gamle”, som har været med hele vejen fra 1989 og kæmpet for det, vi har nu, nyder at komme i disse prægtige omgivelser. Vi håber selvfølgelig, at nye medlemmer synes det samme. Nogle af os dykker ikke så meget mere, men betaler fuldt kontingent til klubben og håber så, at kernen af aktive dykkere i klubben får glæde af det både i klubrummet og i grejrummet.

Bolette Eggers