Velkommen til Assens dykkerklubs junior snorkeldykkerhold!

Skriv til tlf. 71 78 77 30, hvis I vil komme til en træning!
Hej! Vi er et hyggeligt hold med to instruktører, hvor der altid er plads til flere - sæsonopstart eller ej. Hvis dit barn er en vandhund, der hellere vil have hovedet nede i vandet end over, er vores hold noget for jer! Vi svømmer ikke mange baner - i stedet dykker vi nedad, lærer teknikker, teori til at holde sig sikker i vand og leger, hvorigennem vi lærer.
Vi sætter stort fokus på sammenhold, og at det er en fritidsaktivitet for sjov og ikke, hvor det gælder om at være den hurtigste svømmer.
Vores hold er for alle mellem 8 - 17 år, der kan svømme.
I sommerhalvåret dykker vi ved de danske strande og ser på al den spændende natur, vi har under havoverfladen. Gennem vores træning klargør vi også til at tage officielle CMAS snorkeldykkerbeviser, som vi tager i indendørssæsonen i Fyrtårn Tommerup Svømmehal.
Udover træning har vi arrangementer for at fremme venskaber og samvær, f.eks. julehygge og junior weekend, hvor der er mulighed for at sejle i rib båd og selvfølgelig dykke en helt masse!
Holdet ledes af instruktørerne Eja og Jan, der begge er CMAS uddannede snorkeldykker instruktører.


Praktiske oplysninger
Træning foregår i indendørssæsonen hver søndag, i Fyrtårn Tommerup fra klokken 17:10 - 19:00. Omklædningen er åben fra 16:40. 17:00 skal man stå klar omklædt.
Man kan komme til prøvetræning, før man tilmelder sig, ved at skrive til tlf. 71 78 77 30.
Medbring blot badetøj og håndklæde. Evt. også finner, maske og snorkel, hvis dette ejes - ellers kan man sagtens låne.
Aktiviteter for juniorerne
- Træning - udendørs og indendørs
- Dykkerture
- Sommerlejr
- Junior weekender
- Bådture
- Knob og stik træning
- Mange flere arrangementer!
Kontingent betales halvårligt i maj og november. Kontingentet indbefatter medlemskab af vores hovedforbund, Dansk Sportsdykker Forbund (DSF).
Snorkeldykkermedlemmer, der er over 16 år, har stemmeret på generalforsamlingen.



