Nyheder



Klubmodul henter siden
Videregående dykkerkursus, CMAS**
Tilmeldingsfrist er overskredet

CMAS** kursus giver dig færdigheder i videregående dykning. Certifikatet gælder til maks. 40 meter. Kurset omfatter teori og praktisk dykning. De praktiske dykninger gennemføres så vidt det er muligt i forbindelse med klubture og datoerne aftales mellem instruktør og deltagere.

For at deltage skal du være fyldt 15 år og have CMAS* dykkercertifikat eller tilsvarende, f.eks. PADI eller SSI OWD, ved kursets start. Du skal desuden have en helbredserklæring fra din læge, som højst er 5 år gammel (3 år hvis du er over 40 år gammel). Formular til helbredserklæringen kan hentes her.

Inden afslutning af kurset skal du have gennemført mindst tyve dyk i åbent vand i nordiske farvande heraf mindst ti dyk til dybder over 20 meter. Du skal regne med at mindst halvdelen af disse dyk skal være gennemført på dit eget initiativ, f.eks. ved deltagelse i klubture.

Under kurset kommer du til at demonstrere disse praktiske færdigheder:
  • mindst 400 m overfladesvømning på brystet med fyldt udstyr med ånding gennem snorkel
  • navigationsdyk: holde retningen over en distance på 50 meter, både med og uden kompas 
  • ophentning af makker, bjærgning i overfladen og genoplivning
  • være stand-by dykker
  • mindst 2 båddyk
  • dybdedyk til 30 meters dybde
  • strømdyk
  • dyk ved lav sigtbarhed
  • binde de mest almindelige knob

Teorilektionerne omfatter dykkerskader, dekompressionstabel, beregning af luftforbrug, nitrogenoptagelse samt forberedelse til de forskellige praktiske dykninger.

Hvor: teorilektioner i klublokalet, Søsportscenteret, Næsvej 20, 5610 Assens. Praktisk dykning aftales undervejs.
Hvornår: alle kursusdage aftales mellem deltagere og instruktør. Første dag ligger tidligst den 10. maj.
Instruktør: Poul 
Tilmeldte
4 /12
Tilmeldingsfrist
11.12.2018
Tidspunkt
10.05.2018 kl. 09.00 - 30.06.2018 kl. 18.00
Sted
Varierende
Pris
1800,00 kr.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer