Nyheder



Klubmodul henter siden
Juniorsommerlejr
Tilmeldingsfrist er overskredet

Dansk Sportsdykker Forbund inviterer til sommerlejr på Als for juniorer fra alle klubber i Danmark. I år er det 50 år siden, at den første juniorsommerlejr blev afholdt og det skal selvfølgelig fejres på årets sommerlejr med masser af hygge og vandsjov, som alle landets snorkeldykker og ledere igen i året er inviteret til.

Lejren finder sted fra søndag den 30. juni 2024 kl. 12.00 til lørdag eftermiddag den 6. juli 2024, og afholdes på: Augustenhof Strand Camping Augustenhofvej 30 6430 Nordborg

Campingpladsen danner rammerne for vores teltlejr, hvor vi bor og spiser hele ugen. I løbet af ugen besøger vi forskellige dykkersteder, trodser mørket og våger os ud på natdyk, ligesom vi prøver kræfter med vores evner som skattejægere samt mærker adrenalinsuset når vi suser over bølgerne i baderinge.

Krav for deltagelse: - Alle deltagere skal være medlem af en klub under Dansk Sportsdykkerforbund. - Aktivt deltagende snorkeldykkere skal minimum have et 1* snorkeldykkercertifikat eller tilsvarende færdigheder, for at deltage i vandaktiviteterne. Det er op til den enkelt klubs snorkelinstruktører at vurdere om juniorerne har de forventede færdigheder. 

Assens Dykkerklub samarbejder med Frømandsklubben Neptun i Odense om at sende et hold juniorer til sommerlejr. Neptun stiller med juniorledere, som tager sig af juniorerne fra både Neptun og Assens. Juniorerne følges ad til Als og nærmere følger om mødested og -tid til de tilmeldte.

Prisen er 1400 kr pr. deltager, som dækker selve sommerlejren inklusive fuld forplejning. Dertil kommer et beløb til transport som afhænger af hvordan transporten kommer til at foregå. Mere herom til de tilmeldte.

Tilmeldte
2 /10
Tilmeldingsfrist
08.05.2024
Tidspunkt
30.06.2024 kl. 12.00 - 06.07.2024 kl. 15.00
Sted
Augustenhof Strand Camping
Pris
1400,00 kr.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer