Nyheder



Klubmodul henter siden
Vragtur til Ærøsund
Tilmeldingsfrist er overskredet
 

Vragtur til M/F Ærøsund

Årets første klubtur skal være en vragtur. Vragture er altid påvirkelige af vind, sø og strøm, så vi har en plan A og en plan B.

Plan A er M/F Ærøsund. Ærøsund giver mulighed både for relativ dybt og ikke-så dybt dyk, så det er en fin mulighed for ny-uddannede til at prøve et vragdyk.

Historien
M/F Ærøsund blev bygget i 1960 på Husumer Schiffswerk. Hun blev bygget til passagerer, biler og godsvogne og sejlede på overfarten Ærøskøbing - Svendborg fra 1960 - 1999. Herefter blev hun brugt til kulturarrangementer ved kaj.

Ærøsund blev sænket i oktober 2014 for at tjene som et kunstigt rev og en interessant dykkerlokalitet.

Vraget
Vragets ligger på 19 meter vand i Svendborgsund og er afmærket med to bøjer. Toppen er skorstenen, som er på ca. 6 m vand og broen på ca. 10 m vand. Der er derfor mulighed for både halvdybt og ikke-så-dybt dyk. Der er flere steder lavet huller i skroget, som gør det muligt at svømme ind i vraget på sikker vis.

Turen
Vi følger plan A, altså M/F Ærøsund, hvis vejr og strøm tillader det. Hvis ikke, tager vi plan B, som er motortorpedobådene i Lunkebugten.

Hvis du vil længere ned end broen, skal du medbringe en lygte. Og husk, at vandtemperaturen stadig er nede i nærheden af 10 °C.

Dato: 28. april 2017, kl. 08:00. Tidspunktet kan evt. ændres, hvis strømprognosen taler for det. Der udsendes besked med SMS, hvis det sker.
Sted: Vi mødes ved grejrummet, hvor det aftales om vi følger plan A eller plan B.
Afslutning: Kl. ca. 18, hvor vi hjælpes ad med at skylle ribben og få den og resten af grejet på plads.
Turleder: Jim (4089 0247)

Tilmeldingsfrist: Ribben har højst plads til 8 dykkere med udstyr.
Medlemmer af Assens Dykkerklub (ikke gæstemedlemmer) har fortrinsret til pladserne indtil 22. april. Herefter fyldes op med gæstemedlemmer, der er tilmeldt inden 22. april. Mellem 23. og 26. april kan alle tilmelde sig efter først til mølle princippet. Du får besked kort efter tilmeldingsfristens udløb, om du er blandt de heldige.

Tilmeldte
5 /8
Tilmeldingsfrist
26.04.2018
Tidspunkt
28.04.2018 kl. 08.00 - 28.04.2018 kl. 18.00
Sted
Mødested: grejrummet ved Søsportscenteret
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer