Vragtur til M/F Ærøsund
I den varme sommermåned - juli - tager vi på vragtur til M/F Ærøsund, også kaldet færgen. Vragture er
altid påvirkelige af vind, sø og strøm, så vi har en plan A og en plan B.
Plan A er M/F Ærøsund. Ærøsund giver mulighed både for relativ dybt og ikke-så dybt dyk, så det er en fin mulighed for ny-uddannede til at prøve et vragdyk.
Historien
M/F Ærøsund blev bygget i 1960 på Husumer Schiffswerk. Hun blev bygget til
passagerer, biler og godsvogne og sejlede på overfarten Ærøskøbing - Svendborg
fra 1960 - 1999. Herefter blev hun brugt til kulturarrangementer ved kaj.
Ærøsund blev sænket i oktober 2014 for at tjene som et
kunstigt rev og en interessant dykkerlokalitet.
Vraget
Vragets ligger på 19 meter vand i Svendborgsund og er afmærket med to
bøjer. Toppen er skorstenen, som er på ca. 6 m vand og broen på ca. 10 m vand.
Der er derfor mulighed for både halvdybt og ikke-så-dybt dyk. Der er flere
steder lavet huller i skroget, som gør det muligt at svømme ind i vraget på
sikker vis.
Turen
Vi følger plan A, altså M/F Ærøsund, hvis vejr og strøm tillader det. Hvis
ikke, tager vi plan B, som er motortorpedobådene i Lunkebugten.
Hvis du vil længere ned end broen, skal du medbringe en
lygte.
Dato: 24. juli 2021, kl. 08:00. Tidspunktet kan evt.
ændres, hvis strømprognosen taler for det. Der udsendes besked med SMS, hvis
det sker.
Sted: Vi mødes ved grejrummet, hvor det aftales om vi følger plan A
eller plan B.
Afslutning: Kl. ca. 18, hvor vi
hjælpes ad med at skylle ribben og få den og resten af grejet på plads.
Turleder: Jim (4089 0247)
Tilmeldingsfrist: Ribben har højst
plads til 8 dykkere med udstyr, men afstanden fra havnen er kort, så der er mulighed for at sejle i pendulfart, hvis vi bliver mange
Medlemmer af Assens Dykkerklub (ikke gæstemedlemmer) har fortrinsret til pladserne indtil 17. juli. Herefter fyldes op med gæstemedlemmer, der er tilmeldt inden 17. juli. Mellem 18. og 23. juli kan alle tilmelde sig efter først til mølle
princippet. Du får besked kort efter tilmeldingsfristens udløb, om du er blandt
de heldige.